Dansk trommeslager, som døde den 20. september. Ikke så kendt af offentligheden, dannede i mange år rytmegruppepar med bassisten Gert Rostock. Kunne høres her og der: på La Fontaine, i TVs underholdningsprogrammer, dansktopindspilninger, med Kansas City Stompers, og i utallige andre sammenhænge gennem en lang aktiv karriere. En af musikkens utrættelige loyale solide arbejdsmænd, som i det daglige var med til at holde jazzen i live, men aldrig var ”fin” nok til at få sit eget opslag i Politikens Jazzleksikon. Han blev 80 år, og var aktiv indtil de sidste par uger inden sin død.