Mindeord om Jesper Thilo
Jesper Thilo 1941 - 2026
Da Jesper Thilo i 1977 var den første til at modtage en pris fra den nystiftede Ben Webster Foundation, blev han naturligvis så glad for de 500 kr., at han rammede plovmanden ind og hængte den op i sit rige musikværelse. Her var det æren og ikke mønten det handlede om. Senere steg priserne op til 20.000 kr.
Næste år blev Thilo naturligt medlem af Fonden, som han spredte humor, anekdoter og liv i. Af og til blev vi i fonden så underholdt, at vi måtte bede ham gå uden for døren et øjeblik,
At Thilo uden tvivl er det mest overbevisende eksempel på, hvordan den amerikanske tenortradition kunne forplante sig med ynde og energi ikke blot til Danmark, men stort set hele Europa både som solist og ensemble musiker, er evident. Thilo was a star.
Jesper Thilo spillede i Radioens Bigband fra 1966, som Tenorsaxofonist, hvor han mestrede samtlige saxofoner + fløjte + klarinet + bassklarinet, som det kun er få forundt at kunne.
I de år, hvor Thad Jones ledede orkesteret spillede Jesper en fremragende Lead Altosax – og førte mestrligt saxofongruppen igennem Thad Jones’s svære arrangementer.
Orkesteret turnerede rigtig meget i de år men Jesper blev aldrig rigtig dus med de lange busrejser og de mange hotelsenge, så han kæmpede med at kunne sove, derfor blev ”Thilovagten” opfundet og den strakte sig fra koncertafslutning og på hotellet til den lyse morgen, vagten blev taget på skift orkestermedlemmerne imellem, men kun de få kunne kun klare mere end en vagt pr. turne.
I bussen underholdt Jesper ofte med gode historier over bussens anlæg, og det medvirkede til at forkorte de meget lange busture.
I 1989 stoppede Jesper i Radioens Big Band for at prøve kræfter på egen hånd.
Utallige er oplevelserne med Arnvid Meyers orkester og med Niels Jørgen Steen forskellige orkestre, bl.a. Beatkapellet og A-Team, hvor Thilo var i front som stærk tenor i de swingende numre, og blød som smør i balladerne.
I de senere år turnerede Thilo med egne kvartetter i DK og Skandinavien, hårde rejser med med sære og gode jobs, hotel, timevise bilkørsler, færger. Så kom broen over Storebælt, og det hjalp på rejseregnskabet.
Thilo blev ligesom bassisten Hugo Rasmussen et household name for publikum i Radio og TV, altid bud efter ham, dels fordi han kunne læse arrangementerne uden briller, dels fordi han mødte til tiden, når der skulle optages. Som ung, sukkede pigerne over den flotte mands udseende – jo, der var noget Dean/Elvis over ham – men det slog han hen med en lille latter. Det var musikken alt drejede sig om, Armstrong, Armstrong, Hawkins, Webster, Lester men mest Armstrong.
Så meget mere kunne skrives om Jesper Thilo, som blev født i 1941, uddannet som klarinettist på konservatoriet osv. De sidste år med sygdom på plejehjemmet, var ikke nemme.
Han efterlader sig hustru, sangerinden Ann Farholt, som han ofte spillede med,
samt to sønner og en datter.
Afholdt og savnet.
Henrik W-Iversen